Vedvarende energi kan bruges direkte som strøm i transportbranchen eller omdannes til brændstoffer som brint og syntetisk diesel. Løsningerne passer dog ikke lige godt til alle kørselsopgaver. En distributionsbil med fast hjemkomst stiller andre krav end en sættevognstrækker med skiftende destinationer. Valget handler derfor om mere end køretøjets pris. Ladetid, tankmuligheder, nyttelast og adgang til energi skal passe til arbejdsdagen. Begynd med at sammenligne mulighederne på samme rute og med samme last.

El som energivalg til transport med faste stop

Batteridrift er især relevant, når køretøjet vender tilbage til samme adresse og holder stille længe nok til at lade. Det gælder eksempelvis pakkedistribution, renovation og levering til butikker. Her kan opladningen planlægges omkring driften, så chaufføren slipper for et ekstra stop undervejs. Direkte brug af strøm undgår desuden de omdannelsestrin, der kræves, når elektricitet først skal omdannes til brint eller flydende brændstof.

Start med døgnets energibehov frem for batteriets størrelse. Hvis en lastbil eksempelvis bruger 1,2 kWh pr. kilometer og kører 250 kilometer, er kørselsforbruget 300 kWh. Det er et tænkt regneeksempel, ikke et generelt forbrugstal. Hertil kommer ladetab og behovet for en driftsreserve. Kulde, last, hastighed og ekstraudstyr kan påvirke forbruget, så leverandørens beregning bør efterprøves på virksomhedens egne ruter.

Nettilslutningen kan blive den praktiske begrænsning. Skal flere køretøjer lade samtidig, kræver det tilstrækkelig kapacitet eller ladestyring, som fordeler den tilgængelige effekt gennem natten. Indhent derfor tilbud på både køretøj, ladeanlæg, installation og eventuel udvidelse af nettilslutningen, før du sammenligner med andre drivmidler.

Undersøg også, hvordan driften kan fortsætte ved fejl. Kan et andet køretøj overtage ruten, og findes der en egnet lader i nærheden? En løsning med lave beregnede energiudgifter kan blive dyr, hvis ét defekt ladepunkt standser morgenens udkørsel. Sammenlignet med brændstoffer, der tankes, kræver el ofte mere planlægning på basen. Til gengæld kan tankstop forsvinde fra den daglige rute.

Biogas til transportbranchen kræver blik for tanknettet

Biogas kan være relevant for køretøjer med gasmotor, når ruterne passer til de tilgængelige tankstationer. I transport bruges gas blandt andet i komprimeret og flydende form. De to løsninger kræver forskelligt udstyr og skal vurderes hver for sig. Køretøjets tankanlæg skal passe til det brændstof, der faktisk kan købes langs ruten.

Gas kan passe ind i en arbejdsdag, hvor chaufføren allerede tanker undervejs. Virksomheden bliver til gengæld afhængig af stationernes placering, åbningstider og leveringssikkerhed. Kræver et tankstop en omvej på 15 kilometer hver vej, skal både arbejdstiden og den ekstra kørsel med i regnestykket. Den udgift bliver let overset, hvis sammenligningen kun bygger på prisen pr. energienhed.

Brændstoffets betegnelse fortæller ikke i sig selv, hvordan leverancen er sammensat eller dokumenteret. Bed om præcise produktoplysninger og klare aftalevilkår. Skal indkøbet opfylde bestemte kundekrav til energiens oprindelse, må dokumentationen svare til netop disse krav. En mundtlig forsikring fra sælgeren er ikke et tilstrækkeligt grundlag for virksomhedens egne udsagn.

Adgangen til værksteder bør også indgå i vurderingen. Spørg, hvem der kan servicere tankanlæg og motor, hvordan reservedele skaffes, og om der er et erstatningskøretøj til rådighed. For en vognmand med få biler kan et længere værkstedsophold veje tungere end en mindre forskel i brændstofprisen. Sammenlign derfor gas med el over en hel arbejdsuge, inklusive kørsel til tankstationer, service og eventuelle begrænsninger i nyttelasten.

Brint afhænger af mere end hurtig tankning

Brint til brændselscellekøretøjer kan undersøges som en mulighed ved krævende kørselsmønstre, hvor opladning er vanskelig at indpasse. Brændselscellen producerer elektricitet til køretøjets elmotor, mens et batteri typisk fungerer som buffer. Teknisk adskiller løsningen sig dermed fra både ren batteridrift og forbrænding af gas. Tankningens varighed er kun én del af vurderingen. Busser bruger også strøm til ventilation og andet hjælpeudstyr, og en del af dette forbrug kan dækkes med solceller til busser.

Forsyningen skal passe til køretøjets krav. En station på kortet kan ikke nødvendigvis betjene den pågældende lastbil. Afklar tryk, kapacitet, adgangsforhold og muligheden for gentagne tankninger. Hvis flere biler ankommer kort efter hinanden, skal stationen kunne levere den nødvendige mængde uden uplanlagt ventetid. Spørg også, hvad der sker ved leveringssvigt.

Før du går videre med et tilbud, bør du få skriftlige svar på følgende spørgsmål:

• Hvilke stationer kan betjene køretøjet på de planlagte ruter?
• Hvilken leverance og prisstruktur kan leverandøren forpligte sig til?
• Hvordan dokumenteres brintens produktionsform og energikilder?
• Hvem håndterer service, bjærgning og længere driftsstop?

Fremstilling af brint ved elektrolyse kræver elektricitet, og den efterfølgende håndtering kræver også energi. Sammenlign derfor løsningen med direkte opladning ud fra det samlede energibehov, ikke kun tiden ved standeren. Hurtig tankning kan have driftsmæssig værdi, men besparelsen i tid skal holdes op mod eventuelle meromkostninger.

En afprøvning på en fast rute giver et mere brugbart beslutningsgrundlag end en generel rækkeviddeangivelse. Registrer last, temperatur, køretid, forbrug og ventetid ved stationen. Aftal på forhånd, hvem der betaler, hvis testen kræver ekstra køretøjer eller ændringer i vagtplanen.

Syntetiske brændstoffer skal vurderes på kompatibilitet og levering

Syntetiske brændstoffer kan fremstilles gennem processer, hvor blandt andet brint indgår. Nogle produkter er beregnet til motorer, der også kan anvende konventionelle brændstoffer. Produktets navn er dog ikke nok til at afgøre, om det kan bruges i et bestemt køretøj. Undersøg producentens godkendelse, den relevante brændstofstandard og eventuelle garantibetingelser for hvert køretøj. Kontrollen omfatter også tanke og andet udstyr på virksomhedens eget anlæg.

Den praktiske fordel er muligheden for at beholde eksisterende køretøjer og tankrutiner, hvis brændstoffet er godkendt til dem. Det kan være relevant for specialopbyggede biler, som er kostbare at udskifte, eller til opgaver, hvor alternative køretøjer endnu ikke opfylder kravene. En løsning, der kræver få ændringer på pladsen, er dog ikke nødvendigvis billig i den løbende drift.

Produktionen omfatter flere omdannelsestrin. Ved en sammenligning med batteridrift bør du derfor spørge til både energiforbruget i forsyningskæden og den faktiske leveringspris. Brændstoffets oprindelse og produktionsmetode kræver særskilt dokumentation. Betegnelsen syntetisk siger ikke i sig selv noget om, hvilke energikilder der er anvendt.

Skeln også mellem syntetiske brændstoffer og andre alternativer til fossil diesel. Produkterne kan være baseret på forskellige råvarer og være underlagt forskellige standarder og begrænsninger. Bed leverandøren angive den præcise vare frem for blot at tilbyde et alternativt brændstof.

Ved en længere aftale bør vilkårene for prisregulering, minimumskøb og manglende leverancer fremgå tydeligt. Beregn omkostningen pr. udført transportopgave med samme last og serviceniveau som ved el, gas og brint. Kan brændstoffet kun leveres til ét depot, skal udgifter til intern distribution eller ekstra kørsel for at tanke med i regnestykket.